Sindal IF med i Vendsyssel på vægten
Formålet med Vendsyssel På Vægten, er at få flere til at bevæge sig og få smidt nogle kilo.
SIF tilbyder gratis motion på flere af vores hold i de 9 uger konkurrencen varer.
Så det er op af sofaen - ned i hallen. Det er hundesvært at tabe sig - og beholde motivationen. Men er man flere sammen, så motiverer man hinanden, træner sammen og støtter hinanden.
Der er 1.000 gode ting at sige om motion og den måde motionen påvirker os på - lige fra forbedret blodtryk til bedre humør. Alligevel kan det være svært for mange at komme afsted. For motion det er hårdt, svært og kedeligt? Helt forkert!
I SIF har vi altid fokus på, at sport er sjov motion i fællesskab.
Kom og træn med SIF, lyder opfordringen fra formanden Luise Nielsen, som oplyser at Sindal IF har mange hold til motionister.
- Og i forbindelse med konkurrencen åbner vi op for så forskellige hold som, floorball, håndbold for damer, futsal for herrer, volleyball, yoga og vores nye løbehold. Kom med og prøv det hele - og find DIN nye sport. Træningen bliver tilrettelagt så alle kan være med, så på med et par sko og kom ned og prøv det hele, slutter hun.