- Jeg vil sige, at det er ubeskriveligt vigtigt. Vi har fået slået fast, at Hirtshals kan være et brohoved for lakseindustrien til Europa, lyder det fra Anker Laden-Andersen.
Livet her

Sejr til Hirtshals: Hav Line vandt strid mod den norske stat

22. februar 2021 kl. 14:52

HIRTSHALS: Efter en lang kamp mod den norske stat om, hvorvidt såkaldt produktionsfisk skal håndteres på norsk jord, kunne rederiet Hav Line endelig ånde lettet op. Fredag den 19. februar fik firmaet melding om, at slagteskibet ”Norwegian Gannet” kan sejle på dispensation frem til 1. december 2030.

Det oplyser Hirtshals Havn på hirtshalshavn.dk

Hav Line har nu 10 års dispensation til at hente laks i de norske laksegårde og sejle laksen direkte til verdens største lakseterminal på Hirtshals Havn.

- Jeg vil sige, at det er ubeskriveligt vigtigt. Vi har fået slået fast, at Hirtshals kan være et brohoved for lakseindustrien til Europa. Det er en sag, vi har brugt meget tid på, men som jeg tror på, at vi nu vil se værdien af. Andre selskaber fra både Norge og Skotland har vist interesse for Hav Lines projekt, men har været tilbageholdende på grund af retssagen, men det er vi ude over nu, siger Anker Laden-Andersen til NORDJYSKE Medier.

Udover laks fra Norge, har skibet Norwegian Gannet, også hentet laks i Skotland, Færøerne og Island.

- Det her er et vigtigt skridt på vejen til at blive laksehovedstad. Jeg tror, andre selskaber vil være interesseret i at bruge Hirtshals som havn for landing af laks, og så er vi meget interesseret, tilføjer Anker Laden-Andersen.

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu