Se billederne: Militærkøretøjer indtog Hirtshals

27. april 2022 kl. 16.12
Opdateret 29. april 2022 kl. 11.36

Flymekaniker og gammel seniorsergent Uffe Lyngholm fra Vojens var med i Hirtshals med sin gamle Dodge fra 1943, en WC 52er med seks cylindere fra USA. Det er nemlig Militørkøretøjsklubben, der i samarbejde med Hirtshalsfyr og Bunkergruppen har fået stillet et arrangement på benene.

- Alle køretøjer og materiel fra 2. Verdenskrig, som USA havde fragtet til Europa, blev efterladt til europærerne, som en slags Marshallhjælp efter 1945, og det er jo stort set det, vi har med her i dag i Hirtshals, siger Uffe Lyngholm.

Han fortæller, at hans Dodge blev købt for omkring 100.000 kroner, hvorefter han selv har brugt dele og timeløn ydereligere 100.000 kroner.

- Det er jo pensionistterapi, siger Uffe Lyngholm, der er fyldt 70 år.

Han var flymekaniker i 42 år og var med i hærens F-16 fly. Han sad bag piloten, og hans værktøj var monteret under en vinge på flyet.

- Det var jo vigtigt at have en flymekaniker med, når flyvene skulle serviceres på landingsbanen. Det er jo den fineste teknik, vi har med at gøre i sådan et jetfly. Det skal være helt i orden, siger han.

Militærkøretøjsklubben er landsdækkende og har omkring 80 medlemmer, der alle har gamle militærkøretøjer som hobby. I denne weekend var der generalforsamling på Tranum Strand, som den nordjyske afdeling af klubben havde arrangeret.

Der var fyldt op med gæster og biler ved fyret denne lørdag. Folk måtte også parkerer på vejene både på Fyrbakken og på Kystvejen.

De frivillige fra Hirtshals Fyr havde lavet pølsetelt til stor fornøjelse for de mange gæster.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste