Billede beskrivelse

Sangaften i sognegården

06. marts 2018 kl. 11.45

Der er sangaften i Tornby-Vidstrup Sognegård torsdag den 8. marts kl. 19.

I denne første forårsmåned samles vi i sognegården for at synge sange til det tidlige forår, om kærlighed, natur og om aftenen. Den danske sangskat er nærmest utømmelig året rundt, og det er altid en glæde at synge med andre. Tænk blot på Kaj Munks sang om anemonen: “ Hvad var det dog, der skete", på sange om lærken: “Det er lærkernes tid" og “Velkommen, lærkelil", på de malende billeder af vinteren, der smelter i “Når vinteren rinder i grøft og i grav" eller på de humoristiske beskrivelser af forårstegnene i “Bedstefar, tag dine tænder på."

I løbet af aftenen bliver der også rig mulighed for de fremmødte for selv at komme med ønsker til, hvad der skal synges, ligesom der bliver en kop kaffe i pausen. Hanne Sørensen synger for, og Anita Hyldgård Samsing sidder ved flyglet.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste