Billede beskrivelse

Så meget affald blev der samlet ind i badeby

09. april 2023 kl. 07.00

Der er ikke noget, som når ens by er pæn og ren - det giver et helt andet indtryk at færdes i Løkken dagligt eller for turisterne at besøge os, når det hele på godt dansk ser ordentligt ud.

I forbindelse med Danmark Naturfredningsforening's årlige affaldsindsamling før påske, så mødte en mindre del af Løkken's borgere op for at gøre vores smukke kystby forårsklar.

Lokale kræfter

Det var igen i år GVL og Løkken Idrætscenter, der stod bag byens affaldsindsamling, hvor der i alt blev indsamlet hele 23 store sække med affald på ruten, som Super Brugsen Løkken igen bød på forfriskninger til.

- Vi vil gerne være med til at holde vores by ren og pæn, så vi kan tage godt imod alle, som gæster Løkken her i foråret - samtidig er det også en mulighed for at 'betale lidt tilbage' i forhold til Løkken-koncerten, udtaler Løkken Idrætscenterleder, Per Mejlholm.

Hold det pænt

Overordnet set, så ligger Løkken og omegn højt når det gælder renlighed og vedligeholdelse, men alligevel vil centerlederen gerne komme med et par ord om optimering af begrebet.

- Generelt har vi en pæn og ren by, men vi kan stadig opleve affald langs indfaldsvejene til Løkken, herunder blandt andet mange cigaretskodder, hvis man blot går lidt ned i knæ. Samtidig ligger der rundt omkring i byen ind imellem også hundeefterladenskaber, som ikke bliver samlet op af hundens ejer. Det vil vi også gerne gøre op med, bekræfter Per.

Elever fra Løkken Skole bakker også op om affaldsindsamlingen, men har på grund af det omskiftelige vejr først indsamling senere - hovedindsamlingen er siden blevet fulgt op af en affaldsindsamling på stranden i løbet af påsken.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste