Billede beskrivelse

Resultater fra Sindal Golfklub

17. august 2017 kl. 08.44

I den forgangne weekend er de sidste kampe i de indledende puljer i Danmarksturneringen i golf gennemført. Sindal Golf Klub har haft 3 hold i ilden og resultaterne blev således:

4. division herrer, pulje 1. Sindal har mødt Hvide Klit og Hirtshals, og Sindal vandt begge kampe. Sindal stillede hold med John Christensen, Kasper V. Hansen, Kenneth Jensen, Brian Brasholt og Kim Kronborg i singlerne og Otto Sort Jensen og Lasse Petersen i foursome. Mod Hvide Klit blev sejren på1 1-3 og mod Hirtshals blev sejren på 8-6. Disse 2 sejre betyder, at Sindal slutter på 2. pladsen i puljen efter Frederikshavn.

Kvalifikationsrækken herrer, pulje 12. I kvalifikationsrækken har Sindal stillet hold med Peter Sønderskov, Peter Harding Jensen, Asger Levinsen, Casper Svendsen og Morten Kiil i singlerne, medens Anders Molin Nielsen og Morten Larsen har spillet foursome. Holdet mødte Øland lørdag, hvor det blev et nederlag på 8-6. Og dette resultat gentog sig søndag, hvor holdet mødte Dronninglund og således også tabte 8-6. De 2 nederlag i weekenden betyder, at holdet slutter på en 3. plads i puljen.

Kvalifikationsrækken damer, pulje 10. Damerne i kvalifikationsrækken har desværre også tabt deres 2 kampe i weekenden. Lørdag tabte holdet til Ørnehøj med 7-2 og søndag tabte holdet til Aabybro med 9-0. Disse nederlag betyder, at holdet slutter på en 4. plads i puljen. Dameholdet har i singlerne bestået af Helle Hove, Carina Lykke Eriksson og Lone Fjeldgaard og i foursome af Susanne Nielsen og Hanne Svendsen.

Regionsgolf. Der er endvidere spillet kvartfinale i Regionsgolf i fredags. Sindals hold i veteran række VE (spillere over 60 år) havde kvalificeret sig til kvartfinalen, idet holdet vandt den indledende pulje. I kvartfinalen, som blev spillet på neutral bane i Blokhus, skulle Sindal møde Nordvestjysk Golf Klub. Det blev desværre et nederlag på 8-3 og holdet har dermed udspillet sin rolle i dette års turnering.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste