Rekordantal trodsede regnen og løb Coast2Coast
Skt. Hans aften den 23. juni havde 3900 deltagere trodset regnen for præcis kl. 22.22, at starte fra Skallerup Sea Side Resort i vest, med kurs mod Palmestranden i Frederikshavn, for at se solen stå op kl. 04.16.
I år blev der for sjette år i træk sat deltagerrekord i natteløbet hvor deltagerne bliver kastet ud på lange ruter tværs over Vendsyssel på cykel, rulleski eller i løb. Coast2Coast som løbet hedder, er et oplevelsesløb, hvor det ikke gælder om at komme først, men derimod at have en god nat sammen med et hav af glade motionister.
Man kan gennemføre på mange forskellige måder, blandt andet ved løbe, cykle, mountainbike eller stå på rulleski, på flere forskellige ruter.
De mange deltageren skal have tanket op undervejs, derfor var der flere steder sat depoter op hvor de kunne få stillet tørsten og få tilført ny energi. Depoterne ser man ikke ved mange andre løb. Her er der nemlig både rødvin, pandekager og flødeboller til de sultne.
Og var man ikke i julehumør, før man stævnede ud, kunne man blive det undervejs, hvor der både var klejner og juleøl. Arrangør af Coast2Coast Rico Eierstedt, havde valgt julemandstemaet for nogle depoter, og indkøbt tre kæmpestore oppustelige julemænd. En af julemændene var placeret i Tversted, hvor KFUM spejdere fra Bindslev havde stillet arbejdskraft til rådighed, i form af mange frivillige til, at servicere de mange løbsdeltagere med masser af klejner og juleøl. I Hirtshals havde man etableret et depot i Nordsøen Oceanaium, hvor deltagerne skulle køre igennem lige foran det store akvarium, inden de kom ud til depotet. I Sindal havde håndboldforeningen arrangeret tyrolerfest, og serverede øl og chips, og i Mosbjerg var det TMU, der havde frivillige på nattjeneste, og sammen med Dagli’ Brugsen var de klar med litervis kakao, og massevis kanelsnegle, og chips i store mængder, til de mage løbsdeltagere.
Løbet sluttede med et stort fælles morgenbord i et kæmpe telt på Palmestranden i Frederikshavn.