Puch klubben i Bindslev indbyder til veterantræf

08. juni 2017 kl. 09.09

Så er Puch klubben i Bindslev ved at være klar til Bindslev Veteran Knallert træf.

Træffet i 2016 var en stor succes ikke mindst på grund af alle de norske deltagere, fortæller Moped Madsen.

- I år har rygterne spredt sig til Sverige også. Knallert klubben "Fuld Rulle" fra Bollebygda møder talstærkt op og der kommer også flere gengangere fra Norge, oplyser han.

I år satser klubben på live musik og fest begge dage. Fredag er det Flex der spiller op, og lørdag aften er der strip og live musik med Retro.

- Lørdag er der stumpemarked, og den traditionelle fælles kørertur starter kl. 10, og der vil dagen igennem være forskellige konkurrencer, blandt andet motor kast, Slow Race og det legendariske Ringridning på knallert, slutter Moped Madsen, der samtidig byder alle velkommen den 16. - 17. juni, med eller uden knallert.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste