Billede beskrivelse

Print dit foto på bare ét minut

20. december 2017 kl. 12.48

Føtex Hjørring har fået en fotoautomat, der på under et minut kan printe dine billeder fra mobiltelefonen.

Og tilmed i god kvalitet.

Automaten står i området med bagerudsalg og kiosk, og den fortæller kunderne trin for trin, hvad de skal gøre for at få printbillederne lavet.

- Det er smart, siger varehuschef Morten Kjær og viser hvordan.

Via automatens stik forbinder han sin telefon til maskinen.

På en skærm vælger han et af sine billeder, og efter få tryk og kort tid, står han med det trykte foto i hånden.

Billedet betales i kundeservice.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste