Opstart på Familie FDF
Næste gang går turen til Slotved Skov
HJØRRING: Søndag 4. august havde FDF Hjørring opstart på Familie FDF. Børn og forældre mødte frem klokken 9.30 for at deltage i dagens program. Der blev leget, og på bålet blev der bagt pandekager, som blev spist med både chokolade i eller sukker og syltetøj. Der var selvfølgelig også dessert, bananer der var flækket og deri var der chokolade og skumfiduser.
Børn i alderen fra 2 til 5 år er velkommen til at tage sine forældre eller bedsteforældre med på FDF gården. Næste gang er den 1. september og der går turen til Slotved Skov, og det er igen fra 9.30 til 11.30. Denne gang starter og slutter mødet i Slotved Skov.