Billede beskrivelse

Økonomi: Måske færre kr.til Naturmødet i Hirtshals

24. juni 2018 kl. 07.44

HIRTSHALS: Selvom den tredje udgave af Naturmødet i Hirtshals blev en stor succes og vurderingen er, at arrangementet er ved at have bidt sig fast, så betyder den trængte kommunale økonomi i Hjørring også mørke skyer.

Teknik- og miljøudvalget i Hjørring Kommune forslår i forbindelse med en krævet rammebesparelse på i alt fem millioner kroner på hele udvalgets område, at det kommunale engagement i Naturmødet fra næste år halveres fra to til én million kroner.

Der har efter dette års Naturmøde været debat om honoraret til den kendte vært, Anders Lund Madsen, som får 138.000 kroner for sit arbejde før, under og efter Naturmøde. Anders Lund Madsen er moderator på hen ved 20 debatter under Naturmødet. Værten Mette Walsted Vestergaard får en tilsvarende hyre, og i alt er budgettet til værter og moderatorer på mellem 400.000 og 500.000 kroner.

Formand for kommunens økonomiudvalg, borgmester Arne Boelt (S) kan ikke på nuværende tidspunkt frede Naturmødet for besparelser.

Naturmødet har et budget på i alt 4,5 millioner kroner. To millioner kommer fra Hjørring Kommune og resten fra sponsorer og fonde.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste