Nyt tag til Svanelundens stolte bygning
Logen Sct. Olai ejer bygningen - og der er flere planer for stedet. Næste store projekt er en ny terrasse-overdækning
HJØRRING: Svanelundens markante bygning har fået nyt tag. Og det ikonisk spir med svanen har fået et tiltrængt løft.
Bygningen i den smukke, grønne park - med formidabel udsigt over søen - er ejet af logen Sct. Olai. ENV Fonden har skænket 600.000 kroner til tag-projektet Og logen har lagt opgaven med udskiftning af taget i hænderne på Hvidsted Tømrer- og Snedkerforretning. Først i juli blev det gamle tag pillet af bygningen, og håndværkerne sørgede for at opgradere taget med ny konstruktion i løbet af juli måned.
Sidste år blev der sat punktum for en omfattende renovering af restaurantens lokaler og ombetrækning af møbler. Og der er flere planer for stedet.
Næste projekt bliver nemlig en opgradering af den overdækkede terrasse - et projekt, der beløber sig til samlet en mio. kroner.
Der skal lavet ny konstruktion med rustfri stål og nye vinduer.
- Vi er i gang med at søge midler til projektet. Og alt bliver holdt i respekt for det gamle byggeri og den oprindelige byggestil. siger Lars Dam fra logen.
Hjørring Kommunen har etableret ny vejbelysning på den ellers så dunkle vej gennem parken frem til restauranten.
- Og parkeringspladsen er lavet, så der nu er plads til 65 biler mod 25 biler før. Nu skal de to handicapbåse bare optegnes, tilføjer Lars Dam.