Nyt danse-tilbud i Hjørring

Masser af nye tilbud på danse-paletten i Hallen - Park Vendia

29. august 2019 kl. 09.53

HJØRRING: I disse dage er der opstart for flere nye dansehold i Hallen - Park Vendia i Hjørring.

Det er Academy of Dance ved Kevin Simonsen, der står bag tilbuddet.

- Det bliver med alt lige fra børnedans/fortnite/hip hop undervist af Anna og Emina, til West Coast Swing med Jette og Jan, samt dans for voksne kvinder med Katrine Bagnkop, siger han.

Ydermere vil der blive undervist i Zumba med Adriana Ocana Møller og indehaver Kevin Simonsen vil atter tage sig af konkurrenceholdene.

- Det er fuldstændig surrealistisk at jeg har drevet studie i snart 10 år. Jeg var kun 16 år, da jeg valgte at forfølge mine drømme og dele ud af mine erfaringer. Det har været noget af en rutsjebanetur med både op - og nedture. Men nu står vi stærkere end nogensinde før og glæder os til at åbne op i Hjørring, lyder det fra Kevin Simonsen, der også har danseundervisning i tre andre, nordjyske byer.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste