Lørdag 31. oktober byder Mygdalhus velkommen til årets sidste gæsteudstillere i Mygdalhus.
Livet her

Nye gæsteudstillere i Mygdalhus

25. oktober 2020 kl. 12:14

MYGDAL: Lørdag 31. oktober byder Mygdalhus velkommen til årets sidste gæsteudstillere i Mygdalhus. Den ene af gæsteudstillerne er et kendt ansigt i huset, idet hun er fast udstiller med Riemers kreative Verden, men som gæsteudstiller vil hun præsentere en anderledes, spændende og finurlig form for juledekorationer, adventskranse og andet julepynt.

Den anden gæsteudstiller vil pynte den store gavlvæg med sine flotte malerier. Hun hedder Tove Holm-Petersen og kommer fra Klarup. Hun har udstillet i det meste af Danmark, heriblandt på flere censurerede udstillinger. Inspirationen til malerierne finder hun blandt andet i naturen, og indtrykkene gengives i både abstrakt og naturalistisk form.

- Vi glæder os til at byde de to kunstnere velkommen ved en fernisering i huset kl. 13, hvor vi også vil byde på et glas til de fremmødte, lyder det fra Mygdalhus.

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu