Ny sæson: Børn med til at lave mad i Ørnereservatet

Der skal masser af mad til de cirka 100 store rovfugle i Ørnereservatet mellem Tversted og Ålbæk.

De får hver dag serveret mange forskellige dyr som vagtler, sild, høns og endda rotter, og de har hver især deres livretter.

- Men før fuglene får lov at sætte næbbet i kødet, sørger vores falkonerer for at skære kødet op i de rigtige lunser og sortere tarme, lunger og nogle af indvoldene fra, fortæller Peter Frank Wenzel fra Ørnereservatet.

Børn og voksne får i den nye sæson i 2018 lov til at være med, når de døde dyr bliver skåret op og parteret.

Det foregår før selve opvisningen med ørnene og falkene i terrænet bag opvisningspladsen. De allermest modige kan få lov at hjælpe med at sortere kød, skind, knogler og indvolde og måske være med til at partere dyrene med hjælp fra de professionelle.

- Vores store havørne, blandt andet Freja, elsker at få en god sild. I naturen ville hun jage bytte ved havet eller de store søer, og hun sætter pris på en god fed laks eller sild, hvor hun spiser det hele. Det er sundt for hende at få protein fra havet, som betyder at hendes fjerdragt bliver tættere og skinner mere, siger Peter Frank Wenzel.

Vandrefalken Phillip er lidt af en gourmet, for han kan rigtig godt lide at få den lille vagtelfugl.

- Han kan spise en hel vagtel, og hvis han har forædt sig betyder det, at han ikke gider jage bytte. Men i stedet for at lægge sig på sofaen, sætter han sig på en gren og fordøjer til næste dag, oplyser Peter Frank Wenzel.

Et godt hønselår eller brystkødet fra en due kan også mætte en lækkersulten kongeørn. Og selv rotter, som vi mennesker rynker på næsen af, kan være en lækkerbisken for en sakerfalk.

- Lær meget mere om fuglene og deres spisevaner, livretter og hvad maden betyder for dem. I fangenskab sulter de aldrig og er måske lidt mere kræsne end i den frie natur, hvor de gamle, syge, svage og unge fugle, der ikke er så gode jægere, sommetider må nøjes med kadavere eller ligefrem regnorme, eller hvad de nu kan finde, før de måske dør af sult, lyder det fra Peter Frank Wenzel.