Nu kan de selv fikse en punktering
Kvindeugen i Hjørring bød på Kvinde-kend-din-cykel-event
27. april 2018 kl. 04.00
HJØRRING: Torsdag blev den første kvindeuge skudt i gang i Hjørring, og den varer til kommende torsdag.
Der mangler ikke aktiviteter, hvoraf nogle er nærmest frydefulde som ginsmagning eller hvad med en koncert med Danser med drenge.
Vendsyssel Teater, som snart har premiere på stykket "Hårålsvinget" lagde forplads til en mere praktisk ting.
Nemlig "Kvinde kend din cykel", som fandt sted lørdag med start klokken 10.
- De fleste af os kører på cykel, men vi ved ikke ret meget om dem, fortæller Pia Mourier fra Vendsyssel Teater, som selv tog hjem meget klogere og med mod på selv at gøre noget med den tohjulede derhjemme.
Det var Jens Peter Palmblad fra Vendelbo Cykler, som gavmildt delte ud af sin viden og gav gode fif og råd.
Der plads til 15 kvinder. 14 havde meldt sig til. De skulle selv medbringe deres egen cykel, så der blev ikke tale om et teoretisk foredrag.
En cykelsimulator skulle have sat deltagerne på prøve, men den kom ikke frem som bebudet.