Nordsøkoret inviterer dig til korprøve
Kor savner medlemmer i alle stemmegrupper
HIRTSHALS: Nordsøkoret inviterer interesserede til torsdag 5. september kl. 19 i Kulturhuset, Den Svenske Sømandskirke i Hirtshals.
- Velkommen til den første øveaften i Nordsøkorets nye sæson. Har du lyst at opleve det livgivende i at synge i kor og opleve musikken indefra i et fællesskab med masser af humor? Så er det nu, du skal springe til og være med. Koret byder nye medlemmer velkomne, og der er intet krav om nodekendskab.
Hele september måned er der gratis mødeaftner - hver torsdag kl. 19.00, lyder det.
Nordsøkoret er et flerstemmigt amatørkor, der har eksisteret i 32 år og stadig er fulde af sangglæde og nytænkning. Men vi savner medlemmer i alle stemmegrupper.
Koret arbejder med udtrykket, både skriftligt og musisk, og oftest a cappella, uden instrumentledsagelse. Korets fokus er arbejdet med stemmerne og opøvelse af lytten. Et kor af mange stemmefarver, hver fugl sit næb, og dog et fælles instrument, en klangskål. Koret ledes på 16. år af Vibeke Rolskov, der arbejder med koret ud fra sin erfaring og baggrund som sanger og sanglærer, tilføjes det.
Koret har ovenikøbet forfattet en lille sang om sig selv:
Kom syng nu med vort Nordsøkor
- Nordsøkor
Med sangen løftes dit humør
Kom syng i kor, i Nordsøkor
Med liv, med sjæl, med glæde stor
- glæde stor
Og meget nem re, end du tror,
Kom syng i kor, i Nordsøkor
Fra Bach til Lennon, dansk ”kanon”
Dansk kanon
Vi synger alt, der klinger - så n..
Kom syng i kor, i Nordsøkor
Hver fugl, sit næb, hver een sin røst
Hver sin røst
Men sammen samles klangen størst!
Kom syng i kor, dit Nordsøkor