Nordskær spiller op i Lønstrup
Koncerten er med til at markere Foreningen Nordens 100 års jubilæum
HJØRRING: Foreningen Norden fejrer 100 års jubilæum - en fejring som vil fortsætte resten af året med foredrag og koncerter i kommunen. Søndag 30. juni gælder det en koncert med Nordskær arrangeret i samarbejde med Lokalhistorisk Forening for Lønstrup og Omegn.
Koncerten er i Den Blå Cafe på Strandvejen 100 i Lønstrup, og den begynder klokken 19.
Nordskær spiller ny nordisk folkemusik, og Nordskær er både sårbar dybde og medrivende danserytmer.
Siden debuten i 2014 har Nordskær turneret i Danmark og Sverige med koncerter i kirker, klubber og på festivaler.
Orkestret kombinerer traditionelle og moderne instrumenter og spiller originalt materiale som blander med-lemmernes forskellige baggrunde i klassisk musik, improvisation og folkemusik med strejf af punk, blues & skæve rytmer.
Med stor spilleglæde, legelyst og nysgerrighed går Nordskær på opdagelse i den nordiske folkesjæl.
Gruppen består af Eirik Moland, Mats Lindblad, Arthur Vetvik, Signe Wang Carlsenion.
Arrangementet er Støttet af Hjørring Kommunes Musikpulje