Nordjyde har skrevet bog om islandske heste

På sagaøen Island, er en hest en islandsk hest, der er ikke andre hesteracer på øen. Et importforbud har sikret at racen er unik, og en hest der forlader øen, har set de islandske bjerge for sidste gang, den kommer aldrig ind i landet igen.

I følge Lise Hvarregaard har størstedelen af alle islandske heste nogle berømte heste i stamtræet, når man kommer nogle led tilbage. Disse hestes fortællinger og meget mere, fremdrager hun i bogen "Islandske heste - Fakta og fortællinger". Her er ikke blot tørre tal og kåringsresultater, men også de mere skæve historier, om en hingst der var tæt på at blive kastreret (red. gjort til vallak) som ung, men der var én, der troede på den, og den vedblev at være hingst. Denne hingst blev senere en af Islands væsentligste avlsmatadorer med over 1000 afkom.

Ingen islandske heste uden mennesker, så bogen er også et kultur-historisk billede af Island og af folkesjælen.

Fra de islandske sagaer er det almindeligt kendt, at slægtskabet og hvor man kom fra, er af største betydning. Enhver klassisk saga indledes med netop de oplysninger. Det samme gælder for hestene. Stamtræet fortæller en lang historie om forskellige slægtslinjer, kort. Bestemte farver, temperament, gangartsmønstre ligger i generne, og kender man nogle af Islands mest kendte avlsheste, er man godt på vej, til viden om en hest. Også stedet man kommer fra, er vigtigt i sagaerne, det samme gælder hestene. Alle heste navngives med et fornavn, der ofte fortæller noget om hestens udseende, farve, temperament, bevægelser. Efternavnet henviser til stedet hvor hesten er født, enten gården, byen eller området.

En afdeling i bogen handler om hestenes betydning før 2. verdenskrig, hvor man kom rundt i Island til hest, over lange strækninger. Især var eksempelvis postbude, præster, læger, jordmødre og bønder naturligvis, afhængige af deres heste. De havde brug for hurtige heste, med behagelige gangarter, der kunne finde vej i al slags vejr.

Man kan også læse beretninger om fredløse og deres brug af heste.

Der er mange spøgelseshistorier hvor heste indgår, man kendte sin hest både i denne verden og i den der kom efter, og der er sagn om spøgelser til hest, og både ryttere og heste der går igen.

I folketroen i Island indgår fortællinger om elverfolket. De lever i en parallelverden og holder der også heste. Hvorfor elverfolket avler bedre heste end mennesker, det kan man få svar på i bogen.

Bogen er skrevet på baggrund af islandske kilder. Forfatteren har under rejser i Island samlet fortællinger og kilder, der ikke er oversat til dansk. Alt er samlet i Islandske heste Fakta og fortællinger, der er illustreret med tegninger, akvareller og smukke fotos fra Island.

Bogen om Nordens ældste hesterace kan fås i Danmarks ældste boghandel: Betty Mogensens boghandel i Hjørring, samt i Byens kiosk i Tårs.

Lise Hvarregaard er Cand. mag. i dansk og kunsthistorie. Hun er desuden lektor, foredragsholder og forfatter og så har hun tidligere undervist på Islands Universitet i Reykjavik. I dag bor hun i Tranget ved Tårs sammen med familie og sine islandske heste.