MR Boston i helt nye klæder
MR Boston i Østergade 39 har slået dørene op til en nyrenoveret butik.
Butikken var lukket ned et par dage, mens gulvene blev skiftet og nu fremstår den velassorterede, store butik som ny. Og så kan efterårets mode tilmed ses i et helt nyt lys.
- Vi har fået LED-lys over alt. Det er i første omgang en kraftig investering, men den kan tjene sig ind på tre år i form af lavere energiforbrug, fortæller indehaver Jesper Kjær Madsen.
MR Boston har ligget i Østergade i 48 år.
- Og vi skal jo være her mange år endnu, så renoveringen er en fremtidssikring af butikken, smiler Jesper.
Anette Jørgensen og Jesper Kjær Madsen overtog butikken i 1997 fra Anettes forældre, der etablerede den i 1969.