Modtagerne af jubilæumspulje er fundet: 20 projekter i Hjørring-området får støtte
HJØRRING: Fonden 20 lokale projekter i Hjørring-området er blevet udvalgt og modtager i alt 200.000 kroner fra Spar Nord Fonden.
Det skete i forbindelse med byfesten, der løb af stablen fredag og lørdag. Her var omkring 30 lokale foreninger og klubber til stede med stande i både Østergade og Strømgade.
– Et perfekt tidspunkt at uddele jubilæumspuljen, har Jesper Cebula Rasmussen, der er direktør i Spar Nord i Hjørring tidligere udtalt.
Det er strømmet ind med ansøgninger hos Spar Nord Fonden, siden fonden i foråret meldte ud, at der var en ekstra pulje penge på syv millioner kroner på vej til foreningslivet.
Anledningen til de ekstra, lokale støttemidler er Spar Nords 200-års jubilæum. Bankens største aktionær – Spar Nord Fonden – har nemlig valgt at fejre jubilæet med en ekstra håndsrækning til lokale foreninger i Hjørring og resten af Danmark, hvor banken driver forretning.
- Vi har modtaget rigtig mange ansøgninger, og ud af dem er 20 projekter i Hjørring-området blevet udvalgt til en økonomisk håndsrækning på hver 10.000 kroner, fortæller Bo Uggerhøj, der er direktør i Spar Nord Fonden.
- Det er opmuntrende, at så mange ansøgninger til spændende projekter er blevet sendt afsted, og jeg må sige, at det tyder godt for fremtiden, at vi har et foreningsliv med så gode initiativer og frivillige kræfter, tilføjer han.
Modtagerne af Spar Nord Fondens lokale jubilæumspulje i Hjørring-området er:
Lendum Kultur- og Borgerhus - S/I Vendelbohus - Hjørring Dartklub - Bagterp Blæseorkester - Horne KFUM Idrætsforening - DHF Nordvest - Skallerup-Vennebjerg Idrætsforening - HJØRRING GOLFKLUB - Hjørring eSport - Røde Kors, Løkken-Vrå afdeling - HJØRRING AIK FREM - Vennebjerg Golfklub Spar Nord Fonden Hadsundvej 20 9000 Aalborg Telefon 25 27 09 00 sparnordfonden.dk - Hjørring Billard klub - Bjergby-Mygdal Idrætsforening - Springteam Nordjylland - Elitesport Vendsyssel Ungdom - NORDJYSK PIGEKOR - Mygdal Kultur og Forsamlingshus - Tårs-Ugilt Idrætsforening (til to forskellige projekter)
Pengene er blevet taget yderst godt imod af de lokale foreninger, og også hos 200-års jubilaren Spar Nord er der begejstring over uddelingerne. Banken har en lang tradition for at engagere sig i det lokale foreningsliv, og med denne jubilæumspulje har det været muligt at sikre endnu flere initiativer i lokalområderne til glæde for endnu flere mennesker, lyder det i en pressemeddelelse.