Ministerbesøg i Bjergby-Mygdal
Bjergby-Mygdal venstrevælgerforening holdt traditionen tro julestue hos Else og Ove Jacobsen.
Men en god omgang sild, sylte og paté med alt tilbehør, blev der tid til en meget aktuel beretning fra skatteminister Karsten Lauritzen om, hvad der foregår på Christiansborg. Blandt andet kom han i på forhandlingerne om det kommende års budgetforlig.
Han leverede også små anekdoter fra sit eget liv som skatteminister, og de gav lattermusklerne motion.
Derefter kunne Bjergby-Mygdals eget byrådsmedlem og ny formand for Teknik- og Miljøudvalget, Søren Smalbro, fortælle om årets sidste byrådsmøde på Rådhuset, hvor der blev sagt goddag og farvel.
Til kaffen blev der holdt amerikansk lotteri med gevinster fra flere virksomheder i området.
Til sidst blev der ønsket alle en glædelig jul og et godt nytår.
Aftenens værtinde Else Jacobsen havde fornøjelsen at følge skatteministeren ud til den ventende bil.