Billede beskrivelse

Mest nedtur for Sindal BK

23. september 2017 kl. 08.19

Old boys hold 1 har på udebane spillet mod Skagen 3. Resultatet blev uafgjort 4-4.

Villy Hansen (3,44) spillede en meget flot kamp. Modstanderen gjorde det lige så. I slutfasen mistede han desværre fokus, og således måtte han indkassere et smalt nederlag.

Ella Stønbach (2,96) fik ikke den bedste start på opgøret. Det blev således hurtigt op ad bakke. Trods ihærdige forsøg kom hun således aldrig tilbage i kampen. Altså et stort nederlag efter en indsats lidt under middel.

Hans Chr. Jørgensen (4,34) underpræsterede. Til alt held havde modstanderen fået samme trælse idé. Opgøret blev således mere spændende end velspillet. Da afgørelsen skulle falde, lykkedes det ham at presse sig et hestehoved foran. Således kom der en meget smal sejr i hus.

Kjeld H. Jensen (7,71) slog de ordinære folder. Således blev han på ingen måde spilstyrende. I kraft af solid rutine holdt han sig hele tiden inde i opgøret. Undervejs blev der således både givet og taget. Kort før målstregen fik han etableret et lille hul, og herfra lykkedes det at hive en meget smal sejr i land.

Old boys hold 2 har på udebane spillet mod Thisted 4. Resultatet blev et lille nederlag på 2-6.

Torkil Molsen (3,48) tog del i et meget tæt og dermed spændende opgør. Undervejs var det ikke til at se, om det ville blive en dreng eller pige. I den afgørende fase var det således om at holde tungen lige i munden. Et lille fejltrin kort før mållinjen, blev meget kostbar. Med ganske få points gled den mulige sejr således af hånde.

Frank Pedersen (2,59) blev presset fra start. Således fandt han på intet tidspunkt de rigtige løsninger. Med en indsats lidt under middel, blev det således til et lille nederlag.

Thorvald Jørgensen (4,43) fik aldrig den fornødne ro over spillet. Han tog derfor forhastede beslutninger. Trods ihærdig søgen, fandt han aldrig frem til brugbare løsninger. Med en indsats under middel, måtte han således indkassere et stort nederlag.

Ulrik Nielsen (5,23) leverede en ordinær indsats. Med den jævne scoring holdt han konstant snor i modstanderen. Stille og roligt kunne han således trille en sikker sejr i hus.

Fri carambole hold 1 har på hjemmebane spillet mod Tårs 1. Resultatet blev et klart nederlag på 0-4.

Casper Caspersen (0,82) havde ikke det sædvanlige glid over spillet. Således kom han hurtigt i den jagende rolle. Helhjertede forsøg var der masser af, men marginalerne stod ikke mål hermed. I slutsekvensen fik han dog pyntet på resultatet, men forhindre et stort nederlag kunne han ikke.

Bo Engmann (0,81) var absolut ikke prangende i sit spil. Ufrivilligt kom han således til at give initiativet til modstanderen. I slutfasen havde han dog fortsat sine muligheder. Det forblev dog stolpe ud, og således endte det med et lille nederlag.

Fri carambole hold 2 har på udebane spillet mod Hjørring 1. Efter en god holdindsats blev resultatet en stensikker sejr på 4-0.

Mr. Billard (0,75) pressede materiellet til det yderste fra start, og således endte det uheldigvis med defekt. Efter et køskifte, kom der i små glimt lidt system over spillet. Med en kanonserie på 5, blev det afgørende stød således sat ind. Altså en sikker sejr, efter en god indsats.

Michael Fischer (1,55) var oppe mod en særdeles skrap modstander. Derfor var kodeordet koncentration. Det mestrede han til fulde, og således fulgte han rigtig godt med. Toneangivende var han måske ikke, men den super flotte indsats gav alligevel genlyd i Hjørring om omegn. At sejren tillige blev sikret med en afsluttende serie på 6, gjorde bare det hele endnu bedre.

Med den flotte holdsejr har holdet fortsat maksimumpoints. I næste spillerunde venter der et regulært topopgør, idet det andet ubesejrede hold Tårs 2 kommer på besøg.

Ved senior cup afholdt i Hjørring har Michael Fischer (16,29) deltaget. Han havde i sine tre indledende kampe svære odds. Trods god gnist i fighten, måtte han sluttelig se sig distanceret med ganske få points i alle tre opgør. Således fik han en slutplacering i den tunge ende af tabellen.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste