Billede beskrivelse

Mere Bonus til bilister i Hirtshals ...

04. maj 2017 kl. 08.48

Kort efter nytår blev det offentliggjort, at bilisterne i Hirtshals fik en Bonus, da Uno-X stationen på Hirtshalsvej 38 skiftede udseende og navn. Nu er der endnu en Bonus på vej, og tankstationen på Peder Rimmensgade 5 skifter således også farver, navn og logo.

- For at imødekomme vores kunders behov forskellige steder i landet har vi valgt at dele Uno-X netværket op i to kæder. Det er vi godt i gang med, og i løbet af første halvår 2017 skifter over 130 Uno-X stationer til Bonus. Bonus er kendetegnet ved at være mere lokal med mulighed for flere serviceydelser og aktiviteter, end man vil se det på de tilbageværende Uno-X stationer, fortæller Georg Hansen, der er netværkschef i Bonus.

- De nye Bonus-stationer vil stadig virke efter et selvbetjent koncept og modtage alle betalingskort, men de specifikke udlejere på tankstationerne får langt mere frihed og råderum til at udvikle og tilpasse sig i forhold til det lokale samfund. Derfor tror vi også, at den nye Bonus på Peder Rimmensgade sammen med den eksisterende på Hirtshalsvej kommer til at klare sig rigtig godt og bringe noget nyt til området.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste