Billede beskrivelse

Med høtyv og hjerteblod

02. oktober 2017 kl. 07.15

Når journalist og forfatter Nis Boesdal holder foredrag på Hjørring Bibliotek mandag 9. oktober klokken 19, kommer det til at handle om fortællingerne fra det gamle Danmark.

Hvor kommer de fra? Og hvorfor fortæller vi, som vi gør, og hvor længe har vi egentlig gjort det?

Nis Boesdal, der blandt andet har været radiovært på programmer som "Hvem, hvad og hvor i Danmark" og "Danmarksmester", vil blandt andet fortælle om forskellige menneskeskæbner, grufulde galgebakker, besynderlige begravelser og nyrøgede bækørreder, når han trækker linjerne op fra de gamle fortællinger i Bibelen over Middelalderen til det moderne menneskes historiefortælling.

Er man varm på en aften i selskab med fortidens røst formidlet af en nærværende og engageret kender, kan man købe sin billet på www.billetten.dk eller på sit lokalbibliotek.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste