Kom og lyt med, og bliv inspireret til din næste læseoplevelse, når Randy Chemnitz Dideriksen og Mai Odgaard Petersen anbefaler bøger. Foto: Martin Jørgensen Martin Jørgensen
Litteraturcafé på biblioteket
På Hirtshals Bibliotek afholdes der torsdag d. 23. november kl. 19 litteraturcafé med Randy Chemnitz Dideriksen og Mai Odgaard Petersen ved roret.
Her vil de to præsentere udvalgte bøger, som de selv har læst og fundet anbefalelsesværdige.
Litteraturcafeen afholdes i den gamle byrådssal med indgang gennem biblioteket, og der er naturligvis kaffe og en lille småkage til de fremmødte.
Der udleveres også en lille folder med alle de anbefalede titler. Ingen entré.