Lendum Kultur- og Borgerhus skal have ny vært/værtinde

16. april 2019 kl. 14.43

LENDUM: Efter knap fire år som værtinde i Lendum Kultur- og Borgerhus har Solvej Jensen valgt at søge nye udfordringer og sagt sit job op.

Derfor søger bestyrelsen for Lendum Kultur- og Borgerhus en afløser, som fra den 1. juli kan drive køkkenet i huset videre med madlavning til store og mindre arrangementer i husets lokaler, og desuden har mod på at sælge mad ud af huset som en selvstændig del af driften af køkkenet.

- Her er en enestående mulighed for at starte sin egen forretning for små penge, da langt de fleste ting, der skal bruges for at lave mad til huset og ud af huset, vil være til stede, skriver borgerforeningen i en jobannonce.

Gennem de seneste år har Lendum Borger- og Kulturhus gennemgået en flot renovering, herunder en modernisering af køkkenet.

Bestyrelsen har sat fristen for ansøgere til stillingen som ny værtinde/selvstændig vært til senest den 15. maj ved henvendelse til kasserer Niels Thestrup Bach.

- Vi forventer en person, som i samarbejde med bestyrelsen, vil arbejde for at udvikle Lendum Kultur- og Borgerhus til glæde for alle. Der vil blive lagt vægt på at den nye vært/værtinde har erfaring med madlavning og gerne i større portioner.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste