Livet her

Læselyst: Her kan du kvit og frit hente en bog til dit barn - hele ugen

27. september 2022 kl. 08:00

HJØRRING/HIRTSHALS: Der vanker gratis bøger til de ni - 12 årige i denne uge.

Det skyldes, at Verdensbogugen bliver fejret frem til 1. oktober i landets boghandler, og helt konkret drejer det sig om en gratis udgave Blodkongens Datter, der er skrevet Merlin P. Mann.

Bogen er første bind i en serie, der handler om drengen Rane. Han rejser i tid og bliver involveret i dramatiske begivenheder omkring det berømte Gunhildkors fra middelalderen, som i dag er udstillet på Nationalmuseet.

ormålet med Verdensbogugen er at bidrage til at stimulere børns læselyst. Politikere og fagfolk har i årevis været bekymrede over, at børn læste mindre og mindre. Men den helt nye undersøgelse Børn og Unges Læsning 2021 viser, at børn og unge læser lige så ofte i fritiden, som de gjorde i 2017. Børns lyst til at læse for sjov falder dog, jo ældre de bliver. 

Lokalt udleveres bogen hos Betty Mogensen Boghandel i Strømgade samt hos Bog & Ide i Metropol, ligesom den også kan hentes hos Bog & Ide i Hirtshals.

Annonceret indhold

Nyeste