Livet her

Kongelig teatertur med tre forestillinger i hovedstaden

Hjørring Teater er klar med tre store forestillinger på tre dage på de tre store kongelige scener

26. september 2019 kl. 12:59

HJØRRING: Hjørring Teater er klar med årets store Kongelige teatertur. Turen er planlagt til 24. 25. og 26. april.

- Det er måske årets bedste julegave - her er fuld forkælelse, og der ikke sparet på noget, lyder det fra teaterets leder Inge Reenberg.

- Vi har plads til 50 personer, og de første 10 pladser er solgte.

- Vi er afsted i tre hele dage og oplever tre flotte forestillinger på de tre store kongelige scener: Operaen, Skuespilhuset og Gl. Scene, tilføjer Inge Reenberg

Teater-selskabet fra Vendsyssel skal se La Traviata, Lazarus om David Bowie og balletten Come fly away.

- Vi skal spise frokost på Hindsgavl slot, middag i Operaen og i Skuespilhuset, og på vejen hjem på det skønne Støvlet Kathrines Hus i Sorø.

- Det Kongelige Teater vil gerne bakke op om vores initiativ med tre forestillinger over tre dage, og har derfor tilbudt os en ekstraordinær ”busrabat” udover grupperabatten, der kan hjælpe

med at betale for de udgifter, der er forbundet med buskørsel fra Hjørring til og fra København, fortæller Inge Reenberg.

Turen koster 5.999 kroner - og ønsker man enkeltværelse er prisen 6.999 kroner.

Turen begynder for de morgenfriske i Hirtshals, dernæst stop Vendelbohus og siden er der opsamling i Brønderslev.

Hvis man gerne vil med på turen skal man kontakte Hjørring Teater via post@teaterbutikken.dk eller i åbningstiden man-tor 14-16.

Andre læser også

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu