Knallertturister fra Sverige

02. maj 2017 kl. 08.45

Der kommer alle mulige typer af turister til byen, nogle lidt mere synlige end andre.

Nu for eksempel i lørdags kunne man se en række veteranknallerter linet op på Den grønne Plads. Knallertkørerne var gået på restaurant Lilleheden for at få stillet deres sult.

Det viste sig at være en flok svenske Zündapp-entusiaster fra Göteborg. De var på deres årlige udflugt til Danmark, hvor de overnattede i Skagen, men kørte på sightseeing i landsdelen.

Som det kan ses på billederne var det flotte og velholdte veteranknallerter de kørte på. De var alle af mærket Zündapp og stammede fra 1960-erne. Det er en tysk 40 knallert. Men Zündapp blev aldrig stort i Danmark, medens der kører rigtig mange i Sverige, Tyskland, Holland og Østrig.

Den svenske fanklub har ca. 25 medlemmer.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste