Billede beskrivelse

Knallertkører på Skolevangen var ikke helt appelsinfri

27. maj 2021 kl. 11.00

Nordjyllands Politi har noteret en knallertkører i den sorte bog. Ordensmagten skriver følgende i sin døgnrapport:

”Tirsdag den 25. maj om formiddagen standsede politiet en knallertfører til kontrol på Skolevangen i Hjørring. Knallertføreren – en 58-årig mand – vakte mistanke til påvirket kørsel, hvorfor betjentene instruerede ham i at deltage i en alkometertest. Desværre for knallertføreren gav testen udslag for, at han tilsyneladende havde indtaget spiritus i sådan et omfang, at hans promille var over den lovlige grænse på 0,5 promille. Politiet sigtede og anholdt derfor knallertføreren for spirituskørsel. En blodprøve blev senere udtaget på skadestuen som bevismateriale i sagen”.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste