Klar til dykker-inspektion af skroget
Tirsdag morgen ankom Hafnia Andromeda til Hirtshals Havn, hun kom fra Amsterdam. Hafnia Andromeda er i Hirtshals for blandt andet at få repareret hovedmotoren og lavet en dykkerinspektion af skroget. Derudover giver opholdet i Hirtshals anledning til at skifte besætning - en besætning som hovedsageligt er fra Indien og Filippinerne, fortæller Havnevagten. Skibet er et produkttankskib bygget i 2011 og er indflaget på Malta.
Hafnia Andromeda er 183 m langt og har en bredde på 32m.
Til sammenligning er Fjord Lines færger 170 m lange, så det er et stort skib efter forholdene.