Klar til åbning af Road House i aften - fredag
Tre nye ejere byder inden for i byens nye bar
HJØRRING: Road House, byens nye gå-i-byen-sted, åbner fredag 16. november klokken 22.
Road House ligger i Søndergade 7, hvor Barbara’s tidligere havde til huse.
Fredag er der reception for indbudte gæster mellem klokken 20 og 22.
- Vi åbner en ny bar for det modne publikum - altid 21-plus, lyder det fra de nye ejere Morten Weinkouff, Dennis Østergaard og Peter Søby, der er klar til åbningsdagen.
Trekløveret har forvandlet Barbara’s til Road House.
- Musikstilen bliver med fokus på det ældre publikum, oplyser Morten Weinkouff.
Der er fri entre, og fokus er ifølge de nye ejere på kvalitet og gode priser
Og gæster der kommer inden midnat får ekstra for pengene.
Road House er åben hver fredag og lørdag fra 20,
Åbningsfesten afløses på lørdag af levende musik med The Cubes, der spiller fra lørdag klokken 23.
Peter Søby, Morten Weinkouff og Dennis Østergaard har også overtaget driften af Buddy Holly.