Kasi-Jesper gæster Vrå
Fredag 12. januar klokken 14 er der foredrag med Jesper "Kasi" Nielsen i Idrætscenter Vendsyssel i Vrå.
Arrangementet er et støttearrangement for Help Africa https://helpafrica.foundation/, der hjælper forældreløse børn fra slumområderne i Kampala, Uganda med skolegang og dagligdagens fornødenheder.
- Intet er umuligt - opskriften på hvordan man bygger globale brands, om altid at være den bedste til virksomhedskultur, og så selvfølgelig aldrig give op, lyder det fra Kasi Jesper.
Men hvem er Jesper Laustrup Nielsen? Han er kendt som Kasi-Jesper eller Jesper "Kasi" Nielsen, og han er en dansk erhvervsleder, der på få år opbyggede Kasi-Group, en succesrig virksomhed inden for salg af smykker.
I offentligheden er han nok mest kendt for sine sportssponsorater inden for håndbold og fodbold, idet Kasi-Group med Nielsen i spidsen, har sponsoreret fodboldklubben Brøndby IF, samt håndboldklubberne Rhein Neckar-Löwen og AG Håndbold - fra sommeren 2010 AG København.
Arrangementet koster 200 kroner, hvoraf alle pengene går ubeskåret til Help Africa. Det vil også være muligt, at tilkøbe buffet, der bliver serveret kl. 12.30.
- Der er rig mulighed for at netværke med andre virksomhedsfolk. Så tag lidt tidligt fri og tag dit personale med, invitere et par forretningsforbindelser eller blot kom og få lidt lækkert mad og indsigt i den vilde "rejse" Jesper Kasi Nielsen har været igennem, lyder opfordringen fra arrangørerne.
Billetter bestilles på henrik@podi.dk og koster 200 kroner stykket.