Inspirerende billedudstilling i Sørig Kirke

15. marts 2018 kl. 09.07

Sørig Kirke inviterer til fernisering af billedudstillingen "12" Palmesøndag den 25. marts efter gudstjenesten klokken 10.30.

Det er kunstneren Christian von Lotzbeck, der er inspireret af bibelens bøger og evangelier, der udstiller i kirkerummet. Mange af de kristne budskaberne har sat sig på kunstnerens nethinde, og det er der kommet 12 meget forskellige billeder ud af. Christian von Lotzbeck har valgt 6 motiver fra Det Gamle Testamente og 6 motiver fra Det Nye Testamente. I flere af billederne skal beskueren se dybt og længe for at se det skjulte, mens i andre af billederne er budskabet lige til at opfatte.

- Historierne i Det Gamle Testamente er gået fra mund til mund gennem generationer, indtil de blev nedskrevet. Historierne i Det Ny Testamente er ca. 2000 år gamle. Begge testamenter er samlet i Bibelen, der er verdens mest læste bog. Når så mange har læst og fortolket Bibelen i så mange år, så må der også være noget om det, siger Christian von Lotzbeck.

De bibelsteder Christian von Lotzbeck har fortolket gennem sin nysgerrighed og undren er "Overgangen over Jordan", "Purimfesten", Jesus fristes af Djævelen", "Judas", "Sodoma og Gomorra", "Gravhulen", "Adam og Eva", "Den sjette time", "Regnbuen", "Tamar", "Jesus går på vandet" og "Salome".

Christian von Lotzbeck har malet siden han var 18 år gammel, og med en faglig uddannelse som reklamefotograf har han et professionelt billedsyn, der sætter ham i stand til at skabe de inspirerende og tankevækkende billeder.

Christian von Lotzbeck har tidligere udstillet i Sørig Menighedshus og hos Galleri Tversted Skole. Her var det specielt landskabsbilleder, han udstillede. Inspirationen til de flotte landskabsbilleder er hentet fra det smukke området han bor og færdes midt i.

Det er Christian von Lotzbeck håb, at hans bibelske udstilling kan blive en vandreudstilling i andre kirker, hvor præsterne kan bruge motiverne som inspiration i konfirmandundervisningen og til foredrags- og diskussionsaftener.

Udstillingen kan efter den 25. marts ses hver dag i kirkens åbningstid fra klokken 8 - 17 frem til den 1. august.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste