Conny har nu haft sin kennel i 60 år
Indehaveren af Kennel Vicky i Tornby, Conny Johansen, har nu haft stedet i 60 år.
- Jeg startede hundekennelen i 1963, da jeg var 20 år, og i dag er der 83, siger Conny Johansen.
For Conny Johansen er det en livsstil at drive hundesalon og -kennel.
- Man skal jo være der hele tiden, for hundene skal passes rigtigt godt. Så er både hundene, kunderne og jeg tilfredse. Det er jo det, det drejer sig om, når man driver en stor hundekennel, siger hun.
Hun købte stedet i Tornby i 1973, da hun var 20.
- Jeg betalte 80.000 for de 14 tønder land, der var tilhørende ejendommen. Siden årene har jeg bygget cirka 500 kvadratmeter nyt kundehus med egen løbegang til hver hund. Det har været en stor glæde, for her trives hundene, og der er varme på om vinteren, siger ejeren.
Conny Johansen er stadig meget aktiv.
- Jeg bliver ved, så længe jeg kan holde til det, for det her har været hele mit liv, siger hun.
Conny Johansen har flere mesterskaber i forskellige udstillinger i hele Europa.
- Jeg er æresmedlem i Sct. Bernhardsklubben, og jeg var med til at starte Chow Chow hundeklubben. I 1996 var jeg til VM i Budapest, hvor jeg vant en fornem medalje med min hund, siger hun.
Derfor hænger der mange medaljer i hundesalonen.