I år vælter træet (måske) ikke - men det tændes på fredag
Det store juletræ i Hirtshals er nu stillet op på Den Grønne Plads i havnebyen.
I år er træet rykket otte meter mod sydvest, så det kan stå mere i læ for vinden fra sydvest.
- De tidligere år har træet væltet i stormene, og det vil man forsøge at undgå i år, lød det fra folkene fra materielgården i Hjørring Kommune.
Træet bliver tændt fredag 26. november kl. 17 - her vil julemanden være tilstede, og der vil blive spillet og sunget julemelodier, og danset om træet.