Husmoderstranden igen badevenlig
Hjørring Kommune har frarådet, at man bader ved Husmoderstranden i Hirtshals.
Årsagen var, at der var fundet for høje værdier af tarmbakterien enterokokker i vandet.
Men lørdag oplyser kommunen, at badevandskvaliteten ved Husmoderstranden i Hirtshals igen er helt i orden, så man kan roligt finde badebukser og bikini frem - det sker efter man har fået svar på prøver, der blev taget torsdag.
Man må så gøre op med sig selv, om badevandstemperaturen er tålelig - eller man finder den skadelig for ens velbefindende ...
Entorokokker kan stamme fra tarmsystemet hos både dyr og mennesker.tn