I hotellets reception er det i midten Tom Robinson, som overrækker en velkomstgave til Gitte Øllgaard Dahl, og t.v. Leon Bojesen. Foto: Kirsten Olsen Kirsten Olsen
Hotel mellem Vrå og Løkken på nye hænder: Tom har solgt efter syv år
Efter at have drevet Børglum Mejeri Hotel i 7 år har nu forhenværende hotelejer Tom Robinson solgt virksomheden til lærer Gitte Øllgaard Dahl og applikationsudvikler Leon Bojesen fra Egense.
Parret har allerede overtaget hotellet, og de flytter snarest ind i den tilhørende bolig.
- Vi er overmåde begejstret for den charmerende bygning. Vi vil fortsætte hoteldriften og vil også tilbyde selskabslokaler, siger de.
- Og vi glæder os til at blive en del af lokalsamfundet i Børglum, udtaler parret ved overtagelsen.