Billede beskrivelse

Hør om bunkernes rolle og skæbne

14. februar 2018 kl. 09.35

Atlantvoldens bunkere er emnet, når der er foredrag 15. februar i Det gamle Rådhus i Hjørring.

Foredraget er det fjerde og sidste i række af foredrag om Anden Verdenskrig i Nordjylland.

- Gennem de fire foredrag, der er holdt fra november til februar, belyser vi forskellige vinkler af Anden Verdenskrig i Nordjylland og, hvilket efterspil der helt op til i dag har været i forhold til Atlantvolden, der blev opført på tysk initiativ, lyder det fra Vendsyssel Historiske Museum, der står for foredragsrækken.

I det fjerde foredrag vil museumsinspektør Chrestina Dahl fortælle om Atlantvoldens bunkere.

Efter befrielsen har bunkerne fra Atlantvolden levet et noget andet liv end under besættelsen, hvor de indgik i et forsvarssystem mod vest. De fleste bunkere ligger stadig i dag som ruiner i klitterne, på stranden og i havet.

Men hvilken rolle har bunkerne egentlig spillet efter befrielsen og hvad er de blevet brugt til?

Det vil der blive redegjort for i aftenens foredrag. Det begynder klokken 18, og entré er 80 kroner inklusiv kaffe i pausen.

For museumsforeningens medlemmer er prisen 65 kroner.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste