Hør fortællingen om Bayeuxtapetet
Hør fortællingen om Bayeuxtapetet af de kvinder der skabte det.
Sådan lyder opfordringen fra Børglum Kloster.
- Kom med til et spændende foredrag om Bayeuxtapetet 3. maj klokken 19. En af brodøserne, der var med til at skabe det store historiske tapet, afholder et foredrag om Bayeuxtapetet og dens tilblivelse, oplyser Benedicte Rottbøll, der er marketingsansvarlig på klosteret.
Bayeuxtapetet er 70 meter langt og afbilleder Invasionen af England af Vilhelm Erobreren. bl.a. afbildes det blodige slag ved Hastings den 14. oktober år 1066. Bayeuxtapetet også blevet kaldt ’Verdens ældste Tegneserie’ og originalen er næste 1000 år gammel. Den eneste fuldstændige broderede kopi af det gamle historiske tapet hænger nu på Børglum kloster.
Hele værket har været 14 år under udarbejdelse af de 9 brodøser, og det svarer til at de arbejdsomme kvinder i gennemsnit har syet tre millimeter om dagen på det gigantiske værk. Hvis man iberegner afslutningen her, så har det taget i alt 15 år at genskabe den historiske fortælling.