Billede beskrivelse

Hjørring-firma har bygget orangeri i genbrugsmaterialer

27. oktober 2021 kl. 07.30

HJØRRING: 42-årig bygningskonstruktør og murermester Mikkel Vilsen etablerede 1. marts i år selvstændig murerforretning i Hjørring i kompagniskab med murersvend Dennis Ulrick.

Og på kun fem måneder er arbejdsstyrken i firmaet øget fra tre til syv medarbejdere.

Orangeri i støbeskeen

Grundet Mikkel Vilsens store erfaring som selvstændig i Vester Thorup og en videregående uddannelse til bygningskonstruktør og erfaring med at håndtere komplekse bygningsopgaver, blev murerfirmaet Vilsen og Ulrick valgt til en spændende opgave for Boligselskabet Vesterport i Frederikshavn.

Billede beskrivelse

Opgaven gik ud på at bygge et 50 kvadratmeter stort Orangeri ved Mølleparken på Provst Dreslers Vej udelukkende af genbrugsmaterialer. Det er et Upcyclet pilotprojekt, der skal bane vej for et CO2-loft i fremtidige byggerier.

At bygge nyt af genbrugsmaterialer er en opgave, der kræver stor viden, erfaring og nøjagtighed. Lige en opgave som murerfirmaet Vilsen og Ulrick behersker.

- Det er meget specielt at bygge en ny bygning udelukkende af genbrugsmaterialer, men det er også sjovt og lærerigt, at få lov til at være med til udvikle fremtidens byggeri, hvor der tages højde for en kommende CO2-ramme. At bruge genbrugssten gør murerentreprisen en anelse dyrere, da det tager omkring 20 procent længere tid at bygge på denne måde i forhold til, hvis vi kun anvender nye materialer, fortæller murermester Mikkel Vilsen.

Billede beskrivelse
Billede beskrivelse

Færdigt arbejde

Orangeriet er et forsøg, hvor alt er genbrugsmaterialer, undtaget glastaget, der er nyt. Til byggeriet er anvendt brugte betonelementer som fundament, termoruder fra 80’erne, der sad i en trækonstruktion fra 1949. De murede gavle er genbrugssten fra en nedbrydningssag i Aalborg. Glasset til vinduerne er fra renovering af Boligforeningen Vesterports afdelinger Mølleparken og Vesterport, og tømret er genbrug fra andre bygninger.

- Det er spændende for en nystartet virksomhed som vores at vise, at vi også kan klare en så udfordrende upcycling-opgave med anvendelse af genbrugsmaterialer, siger murermester Mikkel Vilsen.

Billede beskrivelse

Travlhed i murerfirmaet

I forbindelse med opstarten i marts overtog Mikkel Vilsen og Dennis Ulrick. de Bjergby Murerforretning, og Morten Vandkjær Steiniche blev ansat som murer i det nye firma.

Den nye murerforretning, der er specialister i klinke- og flisearbejde, facaderenoveringer, kirkerenoveringer, alle former for reparationsopgaver, tilbygninger og hoved- og totalentrepriser, fik hurtigt så mange opgaver, at det blev nødvendig at ansætte flere medarbejdere. Allerede i maj blev Jimmi Pedersen ansat som murer. I august blev murer Anders Gross samt murerlærlingene Harald Mariegaard og Sofie Sørensen ansat.

Og på kun fem måneder er arbejdsstyrken i firmaet hermed øget fra tre til syv medarbejdere.

Nu er Orangeriet i Frederikshavn færdigbygget til glæde for beboerne, der kan nyde det nye samlingssted, hvor der også kan dyrkes forskellige frugter og planter.

Andre opgaver venter nu for det travle murerfirma. Der er 144 badeværelser, der skal renoveres, og der er nybygninger af parcelhuse og tilbygninger i Hjørring og omegn, så det varer nok ikke længe, før Vilsen og Ulrick skal ansætte endnu flere medarbejdere.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste