Historisk blik på Sct. Olai Plads i Slægtsforskning Caféen
Slægtshistorisk Forening for Hjørring og Omegn frister med erindringsværkstedet ”Barndomsminder fra Bassingade og Fiskebakken”
HJØRRING: Slægtsforskning Caféens oktober møde er på torsdag 3. oktober fra klokken 14.30 til 16.30 i den tidligere Byrådssal på Det Gamle Rådhus, Akseltorv i Hjørring.
Caféen er en aktivitet under Slægtshistorisk Forening for Hjørring og Omegn.
Her er der besøg af Lis Molsen, Hjørring, der vil fortælle om “Erindringsværkstedet BARDOMSMINDER FRA BASSINGADE OG FISKEBAKKEN m.m” for årene 1945-1970. Området er i dag kendt som Sct. Olai Plads i Hjørring. Lis der er født i 1944, voksede selv op der i perioden 1949 til 1962.
Områdets huse måtte vige for en ny indfaldsvej, og det betød jo dermed også flytning af de mange familier.
Lis Molsen siger, at: - Dersom du kommer til Cafe mødet den 3. Oktober og har billeder eller sjove historier fra kvarteret, så lad os høre og se dem.
- Selvfølgelig, som sædvanlig, skal vi i pausen nyde kaffe/the med småkager og en god snak, lyder det fra arrangørerne af Slægtsforsknings Caféen.
Alle kan gratis deltage i arrangementet, og der ikke krav om medlemskab af Slægtshistorisk Forening.
Det er muligt at benytte elevator i det Gl. Rådhus.