Have-komsammen: Det lokale erhvervsliv hyggede og fik inspiration
Business Get-together i Amtmandsboligens have med musik og foredrag
HJØRRING: Erhverv Hjørring inviterede på sit årlige have-arrangement Business Get-together på plænen bag Amtmandsboligen fredag ved middagstid.
Her kunne der networkes og hygges for fuld skrue - men der var også lejlighed til at få både musikalsk og tankevækkende inspiration.
Det første stod Casper Hejlesen Trio for, mens foredraget var lagt i hænderne og munden på antropolog Dennis Nørmark, der talte under overskriften ”Pseudoarbejde – hvordan fik vi travlt med at lave ingenting?”
- Aldrig har vi haft flere effektiviseringer og digitale løsninger, der burde frisætte mere tid til vores arbejde og aldrig har vi brugt vores tid på flere overflødige ting end nu, lyder en af de pointer, som de mange erhvervsfolk kunne gå hjem og tænke over i weekenden.