Godt i gang som selvstændige
Stine og Lene har drevet butik Laura i halvandet år
HIRTSHALS: Butik Laura slog dørene op 1. marts 2018, da indehaverne, Stine Isbister og Lene Kruse Jensen, besluttede sig for, at nu ville de være selvstændige butiksindehavere - og sammen lavede de et firma i I/S-regi, hvor hver ejer halvdelen af selskabet.
- Butik Laura har gået forrygende, lyder det fra de to indehavere, som har store fremtidsplaner med deres koncept, som består af alt lige fra tøj til helt unge - konfirmander eksempelvis - og så til ”generation Stine” og til ”generation Lene” ...
I Butik Laura findes tøj i alle størrelser, og der er i øvrigt lagt stor vægt på buksesortimentet, som er lidt forretningens speciale - bukser er en stor sag: Nogle skal sidde stramme, andre bukser lidt mere løse.
Stine og Lene glæder sig til fremtidens butiksdrift i Hirtshals, som de synes i øvrigt er alle tiders handelsby.
Jens Brændgaard.