Glad fællessang i cafeen på torvet

22. november 2017 kl. 09.00

Sidste tirsdag var der glad musik og fællessang på Café Fiehn. Her blev de glade toner slået an af duoen Lonnie og Bent.

Det er populært med de månedlige eftermiddage med fællessang. Der bliver sunget ud fra omdelte sanghæfter, og det er også muligt at ønske bestemte sange, og det bliver flittigt benyttet.

Midtvejs er der kaffe og brød, men der er kun en kort pause, for det er sangen, det drejer sig om.

Næste sangeftermiddag er tirsdag den 14. december, hvor der er julehygge med Luciaoptog med børn fra Sindal Privatskole. Underholdningen leveres af Dorf og Klitgaard. Hele arrangementet er i samarbejde med Ældresagen i Sindal.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste