Forestilling: Manden der kom og gik

18. november 2017 kl. 08.19
Opdateret 21. november 2017 kl. 10.32

Søndag den 26. november kl. 19.30 præsenterer Den Gamle Station i Hirtshals Teater Ordsmedens forestilling: Manden Der Kom og Gik.

Forestillingen bygger på den vendsysselske forfatter Knud Holsts novelle af samme navn.

Novellen afspejler på mange måder Knud Holsts egen situation. Fra at være en feteret , lovende, produktiv og anerkendt forfatter, der blev gift med den smukke, begavede politimesterdatter fra Hjørring, fik han en social deroute som en gældsat, alkoholiseret, ofte hjemløs forladt ægtemand i det vestlige Vendsyssel.

I mange år forsøgte han at skrive "den store roman". Forgæves!

I novellen og i teaterstykket får en forfatter en skæbnenat besøg af en fremmed (sit alter ego) i det sommerhus, hvor han sidder for endeligt at skrive sin roman: De Usynlige.

Der er en gammel aftale med "den fremmede", at han skal komme og slå forfatteren ihjel, om denne ikke længere er "ærlig".

Den nat der forandrer hans liv.

Forestillingen er udviklet af Lars Ditlev Johansen i samarbejde med musiker Torben Duedal Rasmussen og filminstruktør Anne Svejgård.

Den blander film, musik og levende historiefortælling.

Mange af har læst Knud Holst datter, Hanne Vibeke Holsts, store og rørende roman; Knud, den store, hvor hans liv bliver genskabt i datterens optik.

Fra begavet, fattig husmandsøn i Try over den succesfulde forfatter til den socialt sølle, døende/døde far.

Men hvem var Knud Holst i sin egen optik?

Det er det forestillingen; Manden Der Kom og Gikvforsøger at besvare.

Efter forestillingen er der mulighed for at høre og tale om Knud Holst med historier fra mennesker der kendte ham, og naturligvis også debattere nogle af de almenmenneskelige spørgsmål stykket rejser.

Blandt andre kommer arkitekt Jørgen Ussing og lærer Kjeld og fortæller om deres forhold til Knud Holst.

Alt i alt er der lagt op til en interessant aften i Holsts univers.

Billetter koster 50 kr. og kan købes ved indgangen. Alle er velkomne.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste