Forår i ord og toner i Mosbjerg
Koncert i sognegård
MOSBJERG: To af Nordjyllands dygtige musikere spiller foråret ind tirsdag 2. april i Mosbjerg Sognegård.
Ib Bucholtz fortæller om sig selv, at han er født i et hjem med harmonika. Som voksen har han i 30 år været lærer på Nordjysk Musikkonservatorium, men også optrådt i et hav af sammenhænge og genrer, er bl.a. mange årigt medlem af De Gyldne Løver. Peter Lindhart Toft er landmandssøn, men valgte musikken som orgelbygger, organist, komponist, sangskriver og korleder. For tiden har de glæde af ham i Hasseris Kirke, men denne aften fører han an i sang og musik med sin gode ven Ib.