Billede beskrivelse

Fiskefestival aflyses

Men vi er så klar næste år, siger kordinator Mette Jensen

09. april 2020 kl. 17.45

HIRTSHALS: I en normal sommer ville Hirtshals fiskefestival første weekend i august samle omkring 10.000 gæster i Hirtshals by og havn for at opleve fisken og fiskeriet.

Men sommeren 2020 bliver ikke normal og derfor aflyses fiskefestivalen i år.

- Vi lever med og af fisken, så der er ingen tvivl om at selv om vi nu springer over Hirtshals Fiskefestival i 2020, så er vi stærkt tilbage den 5. – 7. august 2021 med Hirtshals Fiskefestival, siger koordinator Mette Jensen

Hirtshals Fiskefestival er naturligvis klar over at aflysningen af fiskefestivalen i 2020 vil kunne mærkes hos sponsorer, samarbejdspartnere, medhjælpere og hos handelsstanden i byen.

Ledelsen i foreningen bag Hirtshals Fiskefestival tager imidlertid konsekvensen af den aktuelle nødsituation i Europa, men vil dog bruge ressourcerne på andre aktiviteter, der kan gennemføres over telefon og Internet over det kommende år, så fiskefestivalen kan stå endnu stærkere, når den afholdes igen i 2021.

- Med en række sponsorer og mere end 300 frivillige medhjælpere er der mange, der er afhængige af kende planerne, og samtidig ved vi at alle vil levere det bedst mulige stykke arbejde både før under og efter festivalen, og derfor skal vi kunne skabe en festival som giver alle en oplevelse og som vi kan være stolte af.

- Derfor udsætter vi ikke bare fiskefestivalen, selv om det kunne være en mulighed, siger formand for Hirtshals fiskefestivals Jens Kirketerp Jensen.

Hirtshals Fiskefestival vil være levende frem til næste fiskefestival i 2021, og festivalen vil holde kontakten til alle der interessere sig for fisk og oplevelser med seafood.

Derfor kan Hirtshals Fiskefestival løbende følges på hjemmeside; www.hirtshalsfiskefestival.dk.

- Midt i alt det trælse, glæder vi os over, at vi fået den positive tilbagemelding fra Spar Nord Fonden og Spar Nord Hirtshals, at de forlænger udbetalingen af det sponsorat på kr. 300.000, som blev bevilget til afholdelse kokkekonkurrencen Local Cooking, siger fiskefestivals koordinator Mette Jensen.

- Vi kan derfor se frem til, at vi igen 2021 kan være med til at markedsføre højkvalitetsfisk fanget af Hirtshals fiskere, sammen med de nogle af de bedste restauranter i Nordjylland, understreger Mette Jensen.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste