Fire dage med hygge og heste i Hjørring Rideklub

25 ryttere var samlet til ridelejr

08. august 2019 kl. 09.04

HJØRRING: Hjørring Rideklub på Åstrupvej har holdt ridelejr for 25 ryttere i alderen 6 - 17 år i dagene torsdag den 1. august til søndag den 4. august.

Det var fire dage med hyggeligt samvær, undervisning i dressur og spring, miljøtræning - og selvfølgelig den årlige striglekonkurrence, hvor ponyer og heste blev striglet, flettet og pyntet til den helt store guldmedalje.

Ridelejren var arrangeret og udført af frivillige klubmedlemmer, forældre og klubbens undervisere. Overskuddet fra ridelejren skal bruges til indkøb af udstyr til skolehestene og en ny skolehest/pony.

Skoleafdelingen i Hjørring Rideklub har nemlig et stort ønske om at få flere skoleheste/ponyer, da der er så mange, der gerne vil ride i skoleafdelingen, at der er venteliste.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste